23948sdkhjf

Robot-uddannelserne stormer frem

Hos erhvervsakademiet Lillebælt har man oplevet en fremgang på 372 procent i antallet af ansøgere til særligt én robot-relateret uddannelse.
Tirsdag udløb fristen for at søge uddannelser med studiestart efter sommerferien. Hos Erhvervsakademiet Lillebælt (EAL) er især de robot-relaterede studieretninger stormet frem.

Det skriver Fyens.dk.

Mest markant er fremgangen på automationsteknolog-uddannelsen, hvor hele 52 har ansøgt om optag i 2016. Sidste år var tallet 11 og for to år siden var der kun 5 ansøgere.

- Den er der virkelig kommet hul på. Det er en uddannelse, som vi har arbejdet en del med at promovere gennem de senere år, men det er gået tungt, vi har haft svært ved at få ansøgere ind på den, selv om vi har stået med et erhvervsliv, som i den grad har efterspurgt kandidater fra uddannelsen, siger Alice Petersen, der er kommunikations- og erhvervskontaktchef hos EAL.

Lige nu sidder EAL og kigger på hvor mange af de 52 ansøgere, man har mulighed for at optage. Alice Petersen understreger, at det blive flere end de 11 studerende, der startede på den to-årige uddannelse sidste år.

Af andre robot-relaterede uddannelser hos EAL mærker man en fremgang i søgningen til overbygningsuddannelserne i digital konceptudvikling, i produktudvikling og teknisk integration.

Originalartikel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078