23948sdkhjf

Produktnyhed: Ny proces til sikring af bedre stabilitet ved overfladehærdning

S-Karbo hedder en nyudviklet proces til sikring af minimale mål- og formændringer ved overfladehærdning af ulegeret og lavtlegeret stål
Bodycote Varmebehandling har udviklet en ny karbonitreringsproces, der sikrer minimale mål- og formændringer ved overfladehærdning af lavt og ulegeret stål som fx St 52-3 og dybtræksplade. Processen har fået navnet S-Karbo, fortæller administrerende direktør Kent Abrahamsen, Bodycote:

- Det er igennem en særligt omhyggelig styring af procesparametrene i vore højteknologiske indsætningsovne, at vi har fået rådighed over denne variant af karbonitreringsprocessen.

[]Ingen faseomdannelse i kernematerialet[/b]
S-Karbo er kendetegnet ved sine helt specifikke og fastlagte procesparametre, som sikrer at kun et nøje afgrænset overfladelag austenitiseres og efterfølgende hærdes. Derfor sker der ingen faseomdannelse i kernematerialet. Til gengæld sker der ved S-Karbo-processen en samtidig indsætning, hvor overfladelaget beriges samtidigt med kulstof og kvælstof til sikring af den høje hårdhedsgrad i overfladen. Dermed bliver mål- og formstabiliteten væsentligt bedre end ved traditionelle hærdningsprocesser af overflader.

Ved særligt høje krav
S-Karbo-processen resulterer i en tynd og skarp afgrænset hærdezone med en hård og martensitisk struktur. Det gør S-Karbo specielt velegnet til overfladehærdning af tyndvæggede emner, hvor der stilles særligt høje krav til mål- og formstabilitet. Det betyder også, at S-Karbo er et godt alternativ til fx teniferprocessen, hvis man ønsker at optimere slidstyrken på ulegeret eller lavtlegeret stål. Overfladen fremtræder elegant, ren og med sølvskær. S-Karbo kan også med fordel anvendes ved overfladehærdning af sintergods, hvor den nye proces viser en mere overlegen mål- og formstabilitet end ved de traditionelle behandlinger.

- Hos Bodycote Varmehandling ser vi rigtig gode muligheder for, at dansk industri kan profitere af den nye proces, og vi er allerede i dialog med kunder om de nye muligheder for deres produkter, siger Kent Abrahamsen.

Kilde: Bodycote - http://www.bodycote.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078