23948sdkhjf

Stor ordre til Skako

Skako vinder igen en stor ordre i Nordafrika
Skako Vibration er af L’Office Chérifien des Phosphates, en af verdens største producenter af fosfat, blevet valgt som leverandør af transportudstyr til udvidelse af et anlæg til håndtering af fosfat i Marokko. Ordren repræsenterer en samlet værdi af cirka 24 mio. kr.

Ordren fra OCP, som er en tillægsordre til en tidligere ordre, omfatter leverance og installation af transportudstyr, som skal sikre en mere omkostningseffektiv transport fra lagerfaciliteter til udskibningshavnen. Transportudstyret vil blive leveret og installeret i 2017.

- Ordren er endnu en væsentlig milepæl i forhold til vores vækststrategi, der som centralt omdrejningspunkt har en kontinuerlig udvikling af nye produkter til mineralindustrien, og som fokuserer på vækstmarkederne i EU og Nordafrika, siger Lionel Girieud, administrerende direktør i Skako Vibration.

- Marokko råder over to tredjedele af verdens fosfatreserver, og OCP er én af verdens største fosfatproducenter. Jeg er meget tilfreds med, at Skako Vibration er blevet valgt til at levere transportudstyr til dette strategisk vigtige projekt, og at OCP igen bekræfter Skako Vibration i, at vi er deres foretrukne leverandør af udstyr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078