23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

L-teks søsterselskab har fuld fart på

Lund Metal vokser i samme tempo som sin storebror.

På tre år er antallet af medarbejdere hos Lund Metal mere end fordoblet. Det seneste år har væksten været på 30 procent, og i øjeblikket arbejder 36 ansatte hos underleverandøren.

Udviklingen er sket sammen med den nye ejer, L-tek, som kom til for tre år siden.

- Væksten kommer to steder fra. Egenproduktionen af skorstene og en god tilgang af nye kunder, der efterspørger det, som vi kan levere. Der er kun en håndfuld underleverandører, der har vådlakering inhouse, og vi er en af dem, siger salgschef Ronni Odd Kristensen, der både er salgschef hos Lund Metal og L-tek.

Overtog fabrikken fra konkursbo

Tilbage i 2013 manglede underleverandøren L-tek, der har adresse i Nørager på Djursland, kapacitet. Virksomheden havde netop lukket en stor ordre, og løsningen fandt man 45 kilometer vestpå i udkanten af Randers.

Her var Erano slået omkuld af en konkurs, og L-tek-ejer, Lars Nielsen, slog til og købte Erano med holdingselskabet L-tek Holding. Samtidig skiftede Erano navn til Lund Metal.

- Vi har stille og roligt udviklet vores egen identitet. Samtidig har vi også overtaget en egenproduktion fra en anden konkurs, fortæller Ronni Odd Kristensen.

Egenproduktion er skorstene, som produceres til halmfyr og industrien. Produktionen udgør nu 10-15 procent af underleverandørens omsætning, og skorstene produceres efter et omfattende standardprogram, men også som kundespecifikke skorstene. Derudover laver Lund Metal klassisk underleverandørarbejde og andre stålkonstruktioner.

Stort samarbejde med L-tek

Lund Metal fungerer også stadig som en ventil for L-tek. Især indenfor laserskæring og svejsning tager søsterselskabet toppen af isbjerget.

- Vi laver alt fra specielle trapper og spær til traditionel metalbearbejdning - ingen kunde eller ordre er for lille eller for stor uddyber salgschefen.

Udover eget overfladebehandlingsanlæg har Lund Metal laserskæring, afgratning, svejsning, bukning, slibning og montage i maskinpaletten.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.187