23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danskere fulgte CNC-maskiners fødsel

DMG Mori i Tyskland inviterede danske maskinvirksomheder med til Bielefeld.

En flok danske maskinvirksomheder har de sidste par dage været på besøg hos CNC-maskinefabrikanten DMG Mori i Bielefeld i Tyskland.

Her har de blandt andet set produktionen af CNC-maskiner helt fra de enkelte komponenter til hele maskinen var færdig.

- Det er spændende at se maskinerne i alle stadier, siger Lau Jensen, direktør for DMG Mori Denmark.

På besøget var der især fokus på de multitask-maskiner og drejemaskiner, som produceres i Bielefeld.

DMG Mori præsenterede og fortalte om sin CTX gamma 2000 TC, som er en multitask-maskine, der både kan dreje og fræse. Den har en drejelængde på op til 2.000 millimeter.

- Vi har især fokus på hurtige omstillingstider. Det er her, virksomhederne kan vinde noget, siger Lau Jensen.

DMG Mori i Bielefeld, det tidligere Gildemeister Drehmaschinen, producerer dreje- og multitask-maskiner.

Som en sidegren fremstiller virksomheden blandt andet præcisionsdele til Porsche LMP1 motorsportshold.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web04