23948sdkhjf

Danske verdensmestre klar til øko-ræs i London

I 2015 satte DTU RoadRunners verdensrekord i økokørsel ved Shell Eco-marathon i Rotterdam. Kan de gøre det igen ved årets øko-ræs i London i slut-juni?
I selskab med prins Joachim præsenterede ingeniørstuderende fra DTU mandag to økobiler, der meget vel kan være verdens mest brændstoføkonomiske. Det vil vise sig senere på måneden, når de skal køre øko-ræs ved Shell Eco-marathon i London - verdens største konkurrence om at køre længst muligt på literen.

Sidste år satte studerende fra DTU verdensrekord ved at køre en selvbygget økobil 665 km på en liter brændstof. Nu er "DTU Road Runners" klar igen og tørstige efter at sætte nye rekorder med to nye økoracere.

Under overværelse af prins Joachim kørte de to biler mandag kl. 11 deres jomfrutur på DTU i Lyngby. Den ene er en ombygget version af den lille bybil, som DTU-holdet satte verdensrekord med sidste år i "Urban Concept"-klassen. Den anden er en nybygget, supereffektiv prototypebil, der i år for første gang kører på Shell FuelSave benzin. I den håber holdet at kunne nå over de magiske 1.000 km på literen.

Verdensmesterskab i øko-kørsel
Præsentationen af DTU-bilerne sker som forberedelse til det uofficielle verdensmesterskab i økokørsel, Shell Eco-marathon. Løbet afvikles senere på måneden i London. Her dyster de danske deltagere, som også tæller "Team Aalborg Energy" fra Aalborg Universitet, mod over 3.000 studerende fordelt på 230 hold fra hele Europa og Afrika.

I 2016 bliver Shell Eco-marathon for første gang afholdt i Storbritannien, hvor Queen Elizabeth Olympic Park i London lægger asfalt til løbet og de titusinder af tilskuere, der følger med fra sidelinjen.

Ud over DTU’s to biler stiller Aalborg Universitet, med holdet "Team Energy Aalborg", til start for ottende gang. I år med en opgraderet version af den delvist 3D-printede letvægtsbybil, som med en brintdrevet brændselscelle hentede en flot tredjeplads hjem i 2015. Forud for årets løb har bilen blandt andet fået ny motor og er optimeret til en ny, mere kuperet bane i den engelske hovedstad.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062