23948sdkhjf

Dancoat holder indtjeningen i prispresset marked

Ræset mod lavere omkostninger giver pote hos overfladebehandleren
Den syddanske overfladebehandler Dancoat øger i disse år sit fokus på vindmølleindustrien. Det sker på trods af, at vindmølleproducenterne kræver lavere og lavere priser, hvilket presser markedet.

Virksomhedens fire fabrikker spillede sidste år en afgørende rolle i at følge markedsudviklingen.

- Vi har fundet en optimal udnyttelse af vores produktionsapparat. Det betyder, at vi kan udnytte de forskellige fabrikkers spidskompetencer. Vi kører emnerne hen, hvor det giver mest mening for både kunderne og os. Det er den væsentligste forklaring på den stabile indtjening - fordi det er et presset marked, siger administrerende direktør Henrik Matthiessen, Dancoat.

Dancoats resultat før skat landende i 2015 på 5,35 mio. kr., hvilket er en forbedring på et par hundredetusinde kroner i forhold til 2014. Virksomheden beskæftiger i øjeblikket 62 medarbejdere.

Atypisk start på året
Vindmøllebranchen plejer at give stor travlhed op til jul, hvorefter aktiviteten flader ud de første par måneder af kalenderåret. Sådan har det ikke været i år.

- Vores omsætning er stigende. Vi plejer at have en afmatning i de første måneder af året, men 2016 har været atypisk. Der har været en jævn, god belastning fra efteråret 2015 indtil nu, siger direktøren, som tilføjer, at spåmændenes udtalelser går på, at der ikke skal forventes mindre aktivitet fra vindmøllebranchen de næste år.

For at efterkomme branchens krav om prisreduktioner kigger Dancoat hele tiden på ny teknologi. Det kan være alt lige fra kortere hærdetider i maling til indførelse af robotteknologi.

Markedet kræver investeringer
Den øgede vindmølleaktivitet har også betydet, at Dancoat i øjeblikket er i gang med at færdiggøre en udvidelse af sin Esbjerg-fabrik, som man overtog, da virksomheden købte majoritetsandelen i Scan-coat i slutningen af 2013.

- Vi har bygget 1.600 kvadratmeter til vores fabrik i Esbjerg, og det er for at få et bedre flow i vores eksisterende produktionslokaler. Vi kan spare tid internt ved at udvide, fortæller Henrik Matthiessen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109