23948sdkhjf

Carnitech går fri af islandsk uro

For den nordjyske virksomhed har det ikke givet problemer, at man har en islandsk ejer.
Den finansielle uro på Island har ikke haft nogen indflydelse på Carnitech, der ejes af islandske Marel. På grund virksomhedens høje grad af internationalisering er det nemlig kun en lille del af salget, der foregår i islandske kroner – resten afregnes som oftest i euro, dollars eller britiske pund. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

- Vi er på ingen måde berørt af den turbulens, islandsk økonomi i øjeblikket befinder sig i. Det betyder naturligvis ikke, at vi er ligeglade med, hvad der foregår deroppe, men forretningsmæssigt er vi ud over moderselskabets hjemsted på ingen måder påvirket af situationen, siger Thorkild Christensen, administrerende direktør for Carnitech, til Nordjyske Stiftstidende.

Han regner heller ikke med, at finanskrisen vil få stor betydning for Støvring-virksomheden på andre punkter. Produktionen af rustfrit udstyr til fødevareindustrien er nemlig så alsidig, at der hele tiden vil være afsætningsmuligheder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094