23948sdkhjf

Danfoss vinder pris for optimal drift

Eksperter fra førende organisationer og handelshøjskoler har tildelt Danfoss en pris for optimal drift (”Operational Excellence”).
Danfoss fik prisen for succesfuldt at bruge Lean-metoder i produktionen til at nå forretningsmål og skabe løbende forbedringer. Det skete ved en europæisk konference for produktionsvirksomheder, som fandt sted i sidste uge.

Danfoss vandt prisen over andre store virksomheder som den internationale transportproducent Bombardier og den førende globale medicinalvirksomhed Baxter. Juryen bestod blandt andet af Lean-eksperten Mark Graban, der har arbejdet for virksomheder som Generel Motors, Dell Computer og Honeywell. Mark Graban forklarer valget af Danfoss således:

- Jeg er imponeret over, hvordan Danfoss har implementeret Lean i produktionen som en del af et helt forretningssystem nærmere end kun et produktionssystem for medarbejderne på gulvet. Det slog mig, at Danfoss startede tilbage i 2004 med nogle presserende forretningsbehov. Lean-succes kommer ikke fra at implementere Lean-metoder, men nærmere fra at bruge Lean til at nå forretningsmål, og det har vist sig, at Danfoss netop har haft dette helt rigtige fokus. Deres resultater med at forbedre produktiviteten og kapaciteten med over 30 % er ganske enkelt imponerende.

Danfoss har gennem de sidste fire-fem år arbejdet målrettet med at opbygge et fælles forretningssystem på tværs af divisionerne, som øger virksomhedens profitable vækst og gør den mere konkurrencedygtig. Det startede med Danfoss Produktivitets Program i produktionen. Siden er der kommet programmer til inden for både salg, indkøb og senest produktudvikling. Bendt J. Jørgensen, leder af Danfoss Business System, siger om prisen:

- Vi er nået et godt stykke med at skabe løbende forbedringer. Alle involverede medarbejdere og ledere i Danfoss har ydet en kæmpe indsats for at få det til at ske. At vinde denne pris er en klar anerkendelse af denne store indsats.

Kilde: Danfoss - http://www.danfoss.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095