Bruttofortjenesten endte på -28,8 mio. kr. i 2007/2008, hvilken er en klar forværring fra -4,0 mio. kr. året før. Årets resultat endte med et underskud på 30,7 mio. kr., hvilket er mere end dobbelt så stort som underskuddet på 14,8 mio. kr. i 2006/2007.
- Årets resultat er påvirket negativt af etableringsomkostninger ved etablering af egenproduktion på flere adresser i Danmark. Årets resultat er kraftigt påvirket af en konkurs hos selskabets største samarbejdspartner i regnskabsåret, Århus Værft. Som følge af konkursen har selskabet styrket sin håndtering af underleverandører og ført en større del af værdikæden til selskabets egenproduktion, skriver Royal Denship i sin årsrapport.
Underskuddet betegnes som utilfredsstillende, men til gengæld regner virksomhedens ledelse med overskud i 2008/2009.
