23948sdkhjf

Fødevaresikkerhed - stålindustriens livline

Under titlen ”Fødevaresikkerhed – stålindustriens livline” giver virksomhedsnetværket Stålcentrum den 28. oktober 2008 sit bud på, hvordan den store klynge af virksomheder, der udvikler og fremstiller udstyr til fødevareproduktion, skal klare sig i den globale konkurrence.
Strategien er kort og klar. Det handler om at bruge en markant dansk styrkeposition til at indbygge verdens højeste fødevaresikkerhed i maskiner, udstyr og anlæg – så ”made in Denmark” globalt bliver synonymt med udstyr, der gør det så nemt som muligt for fødevareproducenter at leve op til forbrugernes og myndighedernes krav. En branding på linje med Danish Design.

På konferencen fortæller Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet (S) om fødevaresikkerhed i EU, og der bliver mulighed for at høre – og ikke mindst stille spørgsmål til – repræsentanter for virksomheder, der fremstiller fødevarer eller produktionsudstyr.

Det er gratis at deltage i konferencen.

Tid: Tirsdag den 28. oktober 2008 kl. 12.30 – 17.00
Sted: Vejle Tekniske Skole, Boulevarden 36, 7100 Vejle
Tilmelding: , senest 17. oktober 2008

Program
12:30–13.00: Registrering

13.00–13.05: Praktiske oplysninger

13.05–13.35: Derfor interesserer Stålcentrum sig for hygiejnisk design: Formand for Stålcentrum Bjarne Darré, divisionschef GEA Liquid Processing Scandinavia. Med udgangspunkt i konkrete eksempler på udfordringer og omkostninger fra det virkelige erhvervsliv fortæller Bjarne Darré om, hvorfor Stålcentrum ser hygiejnisk design som en afgørende konkurrenceparameter for danske udstyrsproducenter.

13.35–14.00: Fremtidige krav til fødevarer: Forskningschef Rie Sørensen, Slagteriernes Forskningsinstitut. Rie Sørensen kommer fra Slagteriernes Forskningsinstitut, der er udviklingsafdelingen i Danish Meat Association. Indlægget tager udgangspunkt i de krav, som forbrugere og detailhandel fremover vil stille til fødevarer – og hvad det vil betyde for producenter af udstyr til fødevareindustrien.

14.00–14.30: Den europæiske udfordring: Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet (S). Christel Schaldemose fortæller om, hvad der på EU-plan sker på området fødevaresikkerhed.

14.30–15.00: Pause

15.00–15.20: Stålcentrum – resultater og planer: Forretningsfører John Kold, Stålcentrum. John Kold har arbejdet med kvalitetssikring og produktudvikling i kødkonservesindustrien i mere end 20 år. I de seneste syv år har fokus været på hygiejnisk design af procesudstyr, både som rådgiver og i forbindelse med forskning og udvikling.

15.20–15.45: Hygiejnisk design i Rose Poultry – og hvad vi ønsker os fra udstyrsleverandørerne: Projektchef Bjarne Søndergård, Rose Poultry. Som projektchef har Bjarne Søndergaard blandt andet ansvaret for at anskaffe udstyr med hygiejne- og rengøringsvenligt design. Han fortæller om udviklingen indenfor hygiejnisk design og hvilke metoder, virksomheden anvender for at få de rigtige løsninger, primært inden for åbent udstyr. Indlægget varer ca. 15 min, hvorefter der er 10 minutter til spørgsmål fra salen.

15.45–16.10: Hygiejnisk design hos Arla Foods – og hvad vi ønsker os fra udstyrsleverandørerne: Chefingeniør Erik Ole Jensen, Arla Foods. Som chefingeniør arbejder Erik Ole Jensen blandt andet med hygiejne- og rengøringsvenligt udstyr og er global inspektør for Arlas indkøb af produktionsudstyr og proceslinier. Indlægget varer ca. 15 min, hvorefter der er 10 minutter til spørgsmål fra salen.

16.10–16.40: Spørgetid: Mulighed for spørgsmål til alle indlægsholdere.

16.40–17.00: Opsummering: Bjarne Darré, formand for Stålcentrum

Kilde: Stålcentrum - http://www.staalcentrum.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078