Den stigende globalisering er ikke til at komme udenom. Statsminister Anders Fogh Rasmussen fokuserede i sidste uge på globalisering og fremtidens velfærdssamfund i Folketingets åbningstale. Danmark er blevet en del af det globale marked og det må man som dansk virksomhed forholde sig til.
Men hvordan ruster man sig til at håndtere det globale marked? Og hvordan ser nogle af fremtidens udfordringer ud? Det er blot nogle af de spørgsmål, som behandles på Globaliseringsdagen i Herning tirsdag den 1. november.
Der vil blive behandlet temaer såsom globaliseringens rolle i de danske virksomheder, de danske virksomheders kompetencer i forhold til globali-sering samt globaliseringens udfordringer og muligheder.
Synspunkterne vil blandt andet være fra statsministerens eget Globaliseringsråd og Danmarks Eksportråd, men der vil også være input fra virksomheder, som har taget kampen op, fra virksomheder, som har valgt at gå andre veje, samt virksomheder som assisterer med globalisering, håndtering af risikoelementer, kontaktsøgning, støtte mv.
Arrangørerne er
Håndværksrådet International A/S(vært for EIC Viborg),
og
EU-Center Herning.
Globaliseringsdagen er medfinansieret af Europa Kommissionen og er et arrangement under EU projektet PAVE, der blandt andet også har indeholdt 2 store kontaktbørser – såkaldte "Firmadating" arrangementer - med deltagere fra hele Europa.
De cirka 300 deltagere fra mere end 20 lande tog hul på globaliseringen i form af intensive møder om fremtidigt samarbejde og arrangementerne resulterede i et imponerende antal nye ordrer og samarbejder over hele Europa.
Programmet og indlægsholdere kan findes herog uddybes endvidere på vores hjemmeside
http://www.hvri.dk. Tilmelding kan ske til Håndværksrådet International A/S – EIC Viborg på tlf. 8727 4747 eller email hvri@hvri.dk.
Tilmeldingsfristen er den 26. oktober.Ønskes yderligere information, så kontakt Eksport- & Projektkonsulent Anette Nørskov - dir. tlf. 8727 4742.