23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

BARTO-koncernen vokser

Koncernen har styrket sit fundament og sine udviklingsmuligheder gennem overtagelse af to betydende underleverandører i metalindustrien.

BARTO A/S’ datterselskab, BARTO Nakskov A/S, overtog i sommer stålaktiviteterne i Maribo-virksomheden Forchromningsindustrien ApS, der har specialiseret sig i produktion af stålarbejde til den danske møbelindustri.

Samtidig overtog BARTO LNT A/S i Esbjerg A/S Kurt Hansens Maskinfabrik i Svendborg, der tilbyder højkvalitets tyndpladebearbejdning og svejsning i stål og rustfrit stål.

Supplement på markedet

- Disse ydelser supplerer på bedste måde vor egen produktion, der blandt andet omfatter laserskæring og anden bearbejdning af alle former for materialer, også i store serier, fortæller adm. direktør i BARTO LNT A/S, Lars Torp.

- Desuden har Kurt Hansen Maskinfabrik, foruden den stærke tekniske platform, også en gunstig markedsposition, som vi vil udvikle yderligere til gavn for vore kunder og vore virksomheder. I det hele taget vil vi i de kommende år satse stærkt på at udvikle denne virksomhed, der nu er en integreret produktionsenhed i BARTO LNT og i dag beskæftiger 27 medarbejdere, fastslår han.

Fortsat udvikling

Hele BARTO-koncernen beskæftiger i dag 137 medarbejdere, hvilket er en fordobling set over de seneste tre år. Ligeledes er koncernens omsætning fordoblet i det samme tidsrum.

- Og vi ønsker at styrke koncernen yderligere i de kommende år, så vi er fortsat på udkik efter relevante udviklingsmuligheder, slutter Lars Torp.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.136