Transportbånd kastede millioner af sig
Vejle-producent ude med sit hidtil bedste regnskab.
For et år siden leverede virksomheden også et rekordregnskab, men det nyeste regnskab overgår det for 2014 på på alle punkter, skriver Vejle Amts Folkeblad:
Omsætningen er vokset med 15 procent til 349,8 mio. kr., og resultatet af den primære drift voksede med 41 procent til 51,1 mio. kr. Det slog direkte igennem på bundlinjen, som viser et overskud på 36,2 mio. kr. efter skat.
- Ingen markeder i Europa faldt igennem, og især i Tyskland og Spanien oplevede vi stor vækst, mens USA og Asien ikke var præget af samme vækst, siger direktør Alex Peter Ludvigsen til avisen.