23948sdkhjf

Arbejdstilsynet truer fynsk jernstøberi med påbud

Midtfyns Jernstøberi havde i juli besøg af arbejdstilsynet, der fandt flere overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Ejeren er dog uforstående overfor truslerne om påbud.
Ifølge Fyens Stiftstidende var konklusionen på Arbejdstilsynets besøg på det midtfynske støberi, at arbejdspladsen blandt andet var præget af rod, defekte maskiner og dårlig ventilation. Det har nu fået tilsynet til at udarbejde flere udkast til påbud til støberiet.

Endnu er sagen ikke afgjort, og det er ikke lykkedes avisen at få en kommentar fra hverken Arbejdstilsynet eller administrerende direktør Lars Engelbrekt Rohde fra Midtfyns Jernstøberi. Til gengæld har avisen fået indsigt i sagsakterne, og her fremgår det, at Arbejdstilsynet har registreret otte overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. I sit svar til Arbejdstilsynet stiller Lars Engelbrekt Rohde sig uforstående overfor de mulige påbud. Han erklærer, at de mange påbud vil kunne true virksomhedens fremtidige virke.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094