Maskinfabrikken Hydromann i Lem ved Ringkøbing er kommet godt ud af det seneste regnskabsår. Fabrikken producerer og sælger egne produkter og fungerer samtidig som underleverandør til maskin- og smedieproduktion. Hydromann leverer både til indland og eksport.
Trods en fremgang i forhold til sidste år lever årsresultatet og den økonomiske udvikling ikke helt op til forventningerne, hvilket blandt andet skyldes den hårde konkurrence samt stigende råvarepriser.
Resultatopgørelsen viser i 2004/05 et overskud på 1.354.000 kroner efter skat mod et overskud efter skat i 2003/04 på 1.026.000 kroner. Hydromanns kapitalberedskab er forbedret væsentligt i regnskabsåret ved tilførsel af aktiekapital på 2.000.000 kroner og ansvarlige lån på 5.534.000 kroner.
I det kommende år forventer Hydromann en øget aktivitet og en positiv indtjening.
Kilde: Maskinfabrikken Hydromann A/S. Årsrapport for 2004/05.