23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny hovedaktionær i Steelcon

Administrerende direktør Peder Møller har solgt 51 % af aktierne i Steelcon til den spanske koncern Beroa.

Den spanske koncern omsætter for mere end 3 mia. kr., og hovedproduktionen ligger inden for betonskorstene. Med købet af aktiemajoriteten i Steelcon har man nu også erhvervet sig væsentlige kompetencer inden for stålskorstene, og hos Steelcon regner administrerende direktør Peder Møller med, at salget vil styrke Steelcon globalt. Det skriver Børsen.

- Vi kører videre som hidtil, men får adgang til Beroa-gruppens globale netværk og skal også lave udviklingsarbejde for dem. Vi har fx fået til opgave at optimere deres udvikling af stålkerne til betonskorstene, og hvis vi kan gøre det rentabelt, skal vi også selv producere dem. Det er vi overbevist om, at vi kan, så det er en meget stor ekstra omsætning, vi får tilført, siger han til Børsen.

Overtagelsen sker med tilbagevirkende kraft fra 1. januar, og som en del af aftalen skal virksomheden forblive og udvikle sig i Esbjerg-området. Her vil man i løbet af de kommende år udvide kapaciteten til det dobbelte samtidig med, at man også starter produktion i Slovakiet eller Ungarn.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|