Som førende producent af elektriske maskiner har VEM motors udviklet sin nye serie af vandkølede motorer, som for første gang blev præsenteret på dette års Hannover messe.
Motorerne med typebetegnelsen K21B og K23B med højere effekt, er konstruerede af støbejern med indstøbte stålrør (billede 1) i hvilke kølemediet cirkulerer. Konstruktionen er udviklet i samarbejde med et specialstøberi.
Billede 1: Snit af motor type K21B/K23B
Patentanmeldt køleprincipFordelene ved den nye motor er det patentanmeldte køleprincip, som giver en bedre køling end konventionelle konstruktioner med vandkøling. Endvidere er den nye konstruktion væsentlig gunstigere at producere sammenlignet med traditionelle konstruktioner i svejst stålkonstruktion.
Kølevandet ledes ind i huset gennem en fordelerkanal (billede 2). Denne konstruktion sikrer en optimal køling med høj gennemløbshastighed og en ensartet køling. Konstruktionen muliggør den traditionelle montering af et standard ND lejeskjold uden indgreb i kølesystemet.
Billede 2: Vandkølet VEM flangemotorKølemidlet føres ind og ud i ND siden af motoren og er bestemt for lukkede kredsløb.
Byggestørrelse 315 kan i en specialudførelse leveres for åbne kredsløb.
Kølevandet til disse motorer skal være af kvalitet som drikkevand.
Ved drift eller montering af motorerne i områder med risiko for frost, skal kølevandet tilsættes et beskyttende additiv.
En af fordelene ved vandkølede motorer er et reduceret støjniveau sammenlignet med ventilerede motorer. Varmen ledes bort uden ydre påvirkning og køleprincippet gør det muligt, ved en kompakt konstruktion af motorerne, at opnå en højere effekt og en optimal vibrationsdæmpning. Den vandkølede VEM motor har lejeskjolde, klemkasse, viklingsisolering og beskyttelsesgrad fælles med VEM normmotorer, og tilsikrer derfor optimale muligheder for modifikationer.
Billede 3: Vandkølet VEM motor testes på fabrikken i Wernigerode
Drift med frekvensomformerMotorerne er for universel anvendelse, men egner sig især også for drift med frekvens- styring, herunder frekvensomformere med væskekøling.
Motorerne produceres i byggestørrelserne 225 til 315 i effektområdet fra 37 til 355 kW. Motorerne leveres som nævnt i to udførelser, en standardudførelse type K21B med effekter iht. DIN EN 50347 og type K23B med forhøjet effekt.
VEM motorsrepræsenteres i Danmark af:
R. Frimodt Pedersen a/s, Ndr. Stationsvej 3, 8721 Daugård.
Tlf. 7589 5444 – mail:
http://www. frimodt-p.dk