Ifølge Wall Street Journal vil ArcelorMittal skære produktionen ned med hele 15 % som følge af en lavere efterspørgsel på verdensmarkedet. Samtidig afslørede den Luxembourg-basere koncern en plan, der skal skære 4 mia. kr. af omkostningerne over de næste fem år gennem produktivitetsforbedringer og energibesparelser.
Dermed er ArcelorMittal seneste råvareproducent, der mærker den økonomiske afmatning på verdensmarkedet, hvilket også har betydet nedgang for producenter af fx jernmalm og kobber.