23948sdkhjf

QteC fordobler produktionsareal

Virksomheden QteC i Aabenraa fordobler sit produktionsareal og opfører en ny fabriksbygning på 550 kvadratmeter i industriområdet Lundsbjerg syd for byen.
Nu skal det være slut med, at medarbejderne nærmest må løbe hækkeløb over maskindele i produktionshallen og henter delkomponenter på flere eksternt placerede lagre. Derfor har QteC besluttet at fordoble sit produktionsareal.

Det er entreprenørfirmaet K.G. Hansen & Sønners afdeling i Aabenraa, der gennemfører projektet, som samlet har en værdi af knap 4 mio. kr. inklusiv kraner. Den nye fabriksbygning får en højde på 9 meter.

QteC har specialiseret sig i udvikling af kunde- og opgavespecifikke vandstråleskæremaskiner, der som hovedregel arbejder med et tryk på op til 4.000 bar – men udviklingen bevæger sig i retningen af 6.000 bar, som også kan leveres.

Fordelen ved vandstråleskæring er, at metoden er materialeneutral. Ved at kombinere kvartssand og vandstråleteknikken er det muligt at skære i alle materialer fra plast, gummi til titan, stenuld og aluminium. Virksomhedens specialmaskiner benyttes i store dele af verden.

QteC er grundlagt i 2000 af Sonny Frøhlich. De første år holdt selskabet til i lejede lokaler i Rødekro. I 2003 flyttede firmaet til Lundsbjerg, hvor det hidtil har rådet over 455 kvadratmeter.

Virksomheden beskæftiger seks medarbejdere, der primært står for design og udvikling af maskiner samt installation og indkøring af udstyret. Delkomponenterne produceres primært hos underleverandører. Baggrunden for udvidelsen er, at maskinerne inden levering samles og afprøves i Aabenraa. Det kræver, at højden fra betongulv til underkanten af den loftmonterede portalkran er på 6,5 meter.

- Udvidelsen er en nødvendighed. Vi udnytter de eksisterende faciliteter mere end optimalt, og det kan jeg kun takke medarbejderne for. De er meget fleksible, men de kan ikke blive ved med at løbe hækkeløb over maskindelene. Vi skal også have et langt mere rationelt produktionsflow. Det får vi, når K.G. Hansen & Sønner er færdige med byggeriet i november, siger Sonny Frøhlich.

Kilde: QteC - http://www.qtec.dk

Læs mere om: QteC
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095