Det har man i hvert fald erfaret i Svendborg, hvor både Hybel VVS og Smedeassistancen er blevet kontaktet af to søde piger, der fik love at lede efter metalskrot til smykker og kunst hos de to virksomheder. Knap så sødt var det dog, at de to i nattens mulm og mørke vendte tilbage med to mænd og en Ford Transit for at rydde virksomhedernes skrotlager. Det skriver Fyns Amts Avis.
- Selv om jeg lige har mistet metalskrot for 2.500 kr., ringer pigerne minsandten og spørger, om de må "kigge forbi" igen og er totalt uforstående overfor min afvisning, udtaler Flemming Pedersen fra Smedeassistancen til Fyns Amts Avis.
Politiet i Svendborg regner dog med, at det bliver muligt at opklare sagen hurtigt, da man har masser af overvågningsbilleder af de to ”søde skrottyve”.