Adm. direktør Georg Sørensen, Messecenter Herning, og Poul Ulsøe, formand for messekomitéen og Håndværksrådet, talte ved åbningen af messen med rosende ord om dansk erhvervsliv og i særdeleshed om landets små- og mellemstore virksomheder inden for fremstillingsindustrien.
Den type virksomheder har et stort udviklingspotentiale baseret på idérigdom, fleksibilitet og know-how. Og det er netop disse ting, der bliver synliggjort på Skandinaviens største industrimesse, der finder sted i Herning i disse dage.
1.014 udstillere er med til at gøre HI Industri 2005 til den største messe i industrimessens historie.