Arburg klar til ny runde Scandinavian Open
Leverandøren af maskiner til plastbearbejdning indtager Hvidovre 1.-3. juni, når Scandinavian Open vender tilbage efter flere års fravær.
Arburg er en af verdens førende producenter af støbe- og bearbejdningsmaskiner til plastindustrien, og siden finanskrisen har Scandinavian Open været sat på standby. Men nu vender arrangementet tilbage, og det skyldes i følge Arburg, at interessen for arrangementet og aktiviteten i markedet ser ud til at være tilbage.
Scandinavian Open 2016 finder sted i Hvidovre ved København fra 1. til 3. juni, og adressen er Avedøreholmen 86, 2650 Hvidovre.
På messen deltager naturligvis medarbejdere fra Arburg i Danmark, og så vil de skandinaviske kolleger være med for at guide gæsterne og levere svar på de fremmødtes spørgsmål.
Ifølge Arburg bliver udstillingen den hidtil største og mest omfangsrige husudstilling hos Arburg i Danmark.
- I år giver vi plast-producenter, der kommer fra hele regionen til København, det bredeste overblik nogensinde for en Scandinavian Open, understreger Steffen Eppler, som er branchedirektør i Danmark.
Ny serie præsenteres
Scandinavian Open bliver første gang, at Arburg præsenterer den nye serie Golden Electric i Danmark.
- Dermed omsætter vi succesformlen fra de hydrauliske Golden Edition til også at gælde de elektriske maskiner, lyder det fra Arburg, som har mere på programmet på Scandinavian Open.
På en Allrounder 520 A i rustfri stål viser Arburg en high-end medico applikation med komplet automation, og når det handler om additiv manufacturing, er der mulighed for at opleve Arburgs freeformer og høre mere om APF, Arburg Plastic Freeforming.