23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stålkontrol er skudt i gang

Trafik- og Byggestyrelsen drager nu rundt i landet på EN 1090-kontrolbesøg.

Smedevirksomheder og byggepladser har siden slutningen af april været mål for Trafik- og Byggestyrelsens kontrol af den obligatoriske CE-mærkning - EN 1090 - for bygningsstål. Her kontrollerer styrelsen, om virksomhedernes produktion overholder reglerne.

Kontrollen sker i samarbejde med Dansk Standard, der er Trafik- og Byggestyrelsens tekniske rådgiver.

- Vores kontrolbesøg i den proaktive indsats af bærende stålkonstruktioner er gået i gang. Vi er på kontrolbesøg hos virksomheder og byggepladser i perioden fra slutningen af april til midten af maj, siger specialkonsulent Ditte Helene Bang, Trafik- og Byggestyrelsen.

Overblik inden sommerferien

Kontrolindsatsen er fortsat i gang, og derfor er det endnu for tidligt at sige noget om resultatet.

- Men vi er blevet godt modtaget hos virksomhederne, og flere har udtrykt tilfredshed med, at der foretages kontrol af området. Når alle kontrolbesøgene er overstået, vil vi gå i gang med at vurdere og behandle sagerne. Vi forventer at have et foreløbigt overblik inden sommerferien, fortæller siger Ditte Helene Bang.

Se kort: 262 virksomheder er nu CE-mærkede
CE-mærkning Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094