23948sdkhjf

Nyt om navne: Ny salgsdirektør hos Søgaard-koncernen

Bo Rasmussen er blevet ansat i en nyoprettet stilling som salgsdirektør.
Bo Rasmussen er uddannet ingeniør og kommer fra en stilling som administrerende direktør hos Falck Schmidt ACE, hvor han igennem de seneste fem år har beskæftiget sig med forretningsudvikling.

- Jim (Søgaard, red.) og jeg har haft et fantastisk samarbejde igennem snart mange år, og da Jim tilbød mig at blive en del af holdet i Søgaard, sagde jeg ja øjeblikkeligt, udtaler Bo Rasmussen, og fortsætter:

- Den ånd og det DNA som udgør virksomhedens fundament måtte jeg simpelthen bare være en del af.

Jim Søgaard udtaler:

- Vores ambition om at blive en stærk samarbejdspartner for vores kunder har vist sig at være rigtig. Vores kunder ønsker ikke at håndtere mange underleverandører og sætter dermed stor pris på, at vi er i stand til at håndtere hele entrepriser.

- Med Bo på holdet kan jeg nu beskæftige mig med nye tiltag, nye idéer og udvikling af vore mange kompetencer, afslutter Jim Søgaard.

Bo Rasmussen vil varetage salget i hele koncernen, som tæller Søgaard Industri A/S, Søgaard Steeltank ApS samt Søgaard Industri Norge AS.

Bo Rasmussen bliver ligeledes medlem af Søgaard-koncernens bestyrelse, som foruden Jim og Lisbeth Søgaard består af administrerende direktør og medejer Stefan Søgaard, administrerende direktør for Søgaard Industri Norge og medejer Christoffer Holmgaard samt bestyrelsesformand Mogens Hønnerup Nielsen.

Søgaard A/S er en danskejet familiekoncern, som årligt omsætter for et trecifret millionbeløb og beskæftiger cirka 150 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079