Siden Blue Ocean Robotics midt i april annoncerede sine planer om at gå på børsen i Stockholm, har de potentielle investorer stået i kø. Det skriver fyens.dk.
- De børsovervejelser, vi har, har fået en hel del mulige investorer til at henvende sig hos os med alternative forslag til børsnoteringen, siger administrerende direktør og medejer, Claus Risager, til avisen.
Robotfirmaet har ifølge Claus Risager endda modtaget hele fire købstilbud. Og det er alene det seneste års tid.
Ifølge Blue Ocean Robotics egne beregninger er firmaet 120-170 mio. kr. værdi. En eventuel børsnotering skulle i første omgang rejse 16,4 mio. kr. I næste omgang hedder målet så 25 mio. kr.