Rimeco sætter i øjeblikket alt ind på en kraftig ekspansion i Rusland. Med salg til ELG Group er Rimeco godt rustet. Samlet bliver de to virksomheder en af de største aktører på det russiske marked, fremgår det af Dagbladet Børsen.
- Vi kunne godt selv have gennemført den ekspansion i Rusland, vi ønsker. Både hvad angår kapital og manpower. Men så ville det ikke ske med den hastighed, vi nu kan gennemføre væksten i, siger adm. direktør Peter Riggelsen fra Rimeco til avisen.
Det er på det seneste gået rigtig godt for Rimeco. Det seneste år har virksomheden fordoblet sin omsætning.