23948sdkhjf

Desmi tilfreds trods vigende aktivitet

Selvom der ikke er udsigt til, at markedsvilkårene vil være særligt gunstige i 2016, fastholder pumpeproducenten fokus på markedsudvikling.
Desmi koncernen har netop godkendt årsrapporten for 2015, som viser et resultat efter skat på 45,0 millioner kroner baseret på en omsætning på 871 millioner kroner. Resultatet, der er i overensstemmelse med budgettet, betragtes som tilfredsstillende.

- 2015 har været et år med vigende aktivitet på marinemarkedet med et faldende antal kontraheringer af ny-bygninger ligesom også de lave oliepriser har påvirket investeringslysten i flere af vores markedssegmenter. Endvidere har den fortsat manglende ratificering af IMO konventionen indvirket på salget af ballastvandssystemer, hvor det dog er forventningen, at konventionen bliver endelig ratificeret i nær fremtid. Selvom markedsvilkårene ikke har været så gunstige i 2015 og nok heller ikke vil være det i 2016, fastholdes fokus på markedsudvikling og udvikling af effektive pumpeløsninger og koncepter i samarbejde med vores mange kunder, udtaler administrerende direktør Henrik Sørensen og fortsætter:

- Vi tillader os at fastholde en vækststrategi inden for de segmenter, vi arbejder med: marine & offshore, industry, oil spill response, defence & fuel og utility. Vi har tillid til, at vi med vores energirigtige løsninger og fortsat styrkede globale position kan finde vækstlommer og vinde markedsandele og dermed fastholde den positive udvikling i aktivitet og resultater, som har kendetegnet udviklingen de seneste år i Desmi.

For at være tæt på kunderne har koncernen også i 2015 fortsat udbygningen af tilstedeværelsen på de mest interessante markeder. Derfor er blandt andet tableret et salgsselskab i Polen, og bestyrelsen har netop besluttet at etablere en produktionsfacilitet i Indien, primært med henblik på produktion til det lokale marked”.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094