23948sdkhjf

Danske virksomheder vil have del i norsk vindeventyr

Etableringen af Europas største landvindmøllepark kan blive danske vindvirksomheders adgangsbillet til det norske marked.
Det norske vindenergimarked udvikler sig hastigt, men har endnu ikke oparbejdet erfaringer og kompetencer som den danske vindmølleindustri. Det kan blive danske virksomheders chance på et nyt marked i Norge.

Blandt mange projekter i Norge skal Europas største landvindmøllepark opføres i nærheden af Tronheim på Fusenhalvøen. Vindmølleparken alene kommer til at bestå af 270 Vestas-turbiner, og desuden skal der anlægges 241 kilometer vej, og sitets elektriske infrastruktur skal klargøres. Projektet kommer til at koste 11 milliarder kroner, og arbejdet begynder til sommer.

Landvindmølleparken kommer til at producere 1000 megawatt – nok til at dække 170.000 norske husholdningers forbrug. Til sammenligning har Anholt Havvindmøllepark kapacitet på omkring 400 megawatt.

Forretningsmulighedernes omfang kan ses ved, at der blot er 130 vindmøller - alt i alt - i Norge. Blandt dem, der forsøger af gribe de norske vind-muligheder finder man Hub North. Det nordjyske erhvervsnetværk har allerede haft besøg af den norske specialist inden for det norske vindenergimarked, senior management consultant MBA Johnny Aak, der hjalp ti nordjyske virksomheder med at identificere netop de muligheder, der er for dem i Norge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.392