23948sdkhjf

Produktnyhed: Bærbare Yard Units og nyt galvaniseret udstyr til Migatronic Sigma

Udviklingen af to bærbare Yard Units, MWF 50 og 55 Yard, forlænger rækkevidden af Migatronics højtydende Sigma 400 og 500 MIG/MAG og MMA-invertere.
Med de fornødne indstillings- og reguleringsmuligheder lige ved hånden kan svejseren fra trådboksen nu trinløst styre alle parametre og MIG-svejse alle materialetyper - med eller uden puls - selv under trange arbejdsforhold.

MWF 50 Yard er en lukket trådboks til 5 kg trådruller, mens MWF 55 Yard er åben og til både 5 og 15 kg trådruller.

De er begge udviklet til at overføre svejseegenskaberne fra Migatronics to stærkeste Sigma svejsemaskiner med ydelser på henholdsvis 400 og 500 A. De bærbare Yard Units har betjeningspaneler, som i fuldt omfang udnytter inverternes mange faciliteter. Samtlige svejseparametre kan derfor indstilles og reguleres helt fremme på arbejdsstedet. Der kan frit vælges mellem to betjeningspaneler:
  • Synergic Yard med mere end 75 svejseprogrammer og en intern hukommelse med 9 programpladser til gentagne job samt DUO Plus (automatisk skift mellem to sekvenser).
  • Pulse Yard med over 140 svejseprogrammer og til- og frakobling af pulssvejsning. Både Synergic og Pulse er velegnet ikke blot til svejsning med rørtråd og massivtråd, men også til MIG-svejsning af rustfast stål og aluminium og til MIG-lodning af højstyrkestål.

Til de to Yard Units er der udviklet et komplet program af beskyttelsesbøjler og vogne i en udformning, der spiller sammen med Migatronics nye Sigma-koncept til værfter, offshore og tunge industrier, der ofte har udendørs produktion.

Programmet omfatter galvaniseret udstyr til ekstreme arbejdsforhold og fokuserer på sikkerhed og mobilitet: Ekstra store hjul på vognene, beslag til kranløft, vange til truckgaffel og et specielt plateau til MWF 50 og 55 Yard.
Tilsvarende har Sigma 400 og 500 i offshoreversionen blandt andet lakerede print, korrosionsbeskyttede stik, ophæng af kabler og speciel fastgørelse af flasker.

Kilde: Migatronic

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109