Det er Danske Bank, der netop har fremlagt ny prognose, der angiver positive vinde i 2006 med nye job og en rekordlav arbejdsløshed. Og selvom det er svært at se pessimistisk på den udvikling, fremhæver eksperterne dog, at et jobboom kan skabe mangel på arbejdskraft.
- Vi har skruet noget op for optimismen, og det skyldes ikke mindst de bedrede internationale konjunkturer og den styrkede dollar. Arbejdsløshedskurven er i den grad blevet knækket, men det betyder også, at det allerede begynder at stramme til med kapaciten på arbejdsmarkedet. Derfor må politikerne allerede nu prøve at øge arbejdsstyrken, for det er for sent først at agere, når problemet er opstået, siger Steen Bocian, chefanalytiker i Danske Bank, til Dagbladet Børsen.
Danske Bank vurderer, at væksten næste år når op på 2,5 procent. Det er en opjustering fra tidligere på året, hvor forventningen lå på 2,2 procent.