23948sdkhjf

Alfa Laval Copenhagen får ny direktør

Per Lund Hansen er 1. april udnævnt til managing director for Alfa Laval Copenhagen i Søborg.
Det er et firma, han kender godt: Han kom til Alfa Laval i 2004 som accounting manager, og har de forløbne 12 år haft forskellige ledende poster i Alfa Laval Tank Equipment i Ishøj og Alfa Laval Copenhagen i Søborg samt haft ansvaret for den finansielle integration af en norsk koncern, som Alfa Laval købte i 2014.

Der er både produktudvikling, produktion og salg i Alfa Laval Copenhagen, og her fortsætter Per Lund Hansen sideløbende i sit job som finance manager.

Per Lund Hansen har en revisionsmæssig baggrund fra Deloitte og har derudover arbejdet hos Copenhagen Metro Construction, MAN B&W Diesel og Alcatel, inden han kom til Alfa Laval.

Alfa Laval-selskaberne i Danmark har en samlet omsætning på 4,5 mia. kr., og de lidt over 1.800 medarbejdere er fordelt på flere lokationer: I Søborg (der fremstiller dekantercentrifuger, ballastvand systemer, ferskvandsanlæg og procesudstyr samt salg til det nordiske marked), Nakskov (der specialiserer sig i membranfiltrering), Kolding (udvikler og producerer flowteknisk udstyr) samt Aalborg (der er globalt center for kedelteknologi).

Totalt har koncernen med hovedkvarter i Lund i Skåne salg i 100 lande. Den 133 år gamle koncern – som startede med centrifugalseperatoren til mejerier, og hvis stifter Gustaf de Laval opfandt den funktionelle dampturbine, har cirka 17.500 medarbejdere verden over og en årlig omsætning på omkring 32 mia. kr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125