Industriproduktionen steg med 1,5 procent fra december til januar, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving, oplyser Danmarks Statistik.
Produktionsindekset for januar er steget i fire af industriens fem hovedsektorer og mest i fremstilling af energiprodukter og i investeringsgodeindustrien med henholdsvis 15,9 og 7,1 procent. Kun i fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder var der et fald på 1,6 procent.
For råstofudvinding, industri og energiforsyning samlet har der i januar været en stigning på 3 procent. Produktionsindekset faldt i december og november med henholdsvis 3,4 og 1,1 procent i forhold til foregående måned.
Kilde: Jern- og Maskinindustrien