23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Høj automatisering giver amerikansk KP-fabrik fordel

Underleverandøren ser store muligheder for vækst hos tidligere Danfoss-fabrik i USA.

I 2011 overtog KP Komponenter en del af Danfoss-fabrikken i South Carolina. Dengang ville Danfoss fokusere på sine kernekompetencer, og samtidig fik den vestjyske underleverandør et godt springbræt til det amerikanske marked.

- Det var selvfølgelig et sats for en relativt lille virksomhed som os, men det går fornuftigt, og vi er ved at få nye kunder. Vi har fået en spændende produktion op at køre, som har en stor volumen kombineret med høj automatiseringsgrad, siger administrerende koncerndirektør Søren L. Husted.

Der arbejder i øjeblikket cirka 45 medarbejdere på den amerikanske fabrik.

Enormt marked

Fabrikken, der fik navnet KP Components ved overtagelsen, leverer 100 procent til det nordamerikanske marked. Der er desuden et mindre antal produkter fra Spjald, som ryger over Atlanten.

- Markedet er så enormt derovre. Selvom markedet er langsomt, kan vi vinde markedsandele. Hvis man ikke er inde i branchen, så ville man tro, at USA altid er foran. Men amerikanerne er faktisk relativt langt bagefter, når det handler om at lave smarte automatiseringsløsninger. Derfor ser jeg masser af muligheder, siger Søren L. Husted.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web04