23948sdkhjf

Øget kontrol kræver flere vejeceller

Behovet for vejeceller stiger i takt med samfundets behov for kontrol af industri og produkter, lyder det fra Siemens.
Måske tænker du ikke over det. Men inde i eksempelvis en elevator sidder der en vejecelle, som sender signal om "stop" til mekanikken i det øjeblik, at den tilladte lastvægt bliver overskredet.

Ovenstående er bare et eksempel på de stribevis af steder omkring os, der sidder vejeceller i alle størrelser og afarter, og det vrimler med dem. I industrien er cellerne endnu mere udbredt, og behovet stiger.

Det forklarer Jesper Juul Jørgensen, som er produktchef for vejeceller hos Siemens, der med produktfamilien Siwarex er en af verdens førende producenter og leverandører af analoge vejeceller.

- Kunderne vil kontrollere mere og mere, og det skaber behov for flere vejeceller, siger Jesper Juul Jørgensen, som har omkring 60-70 forskellige vejeceller i programmet.

Forhandles i 196 lande
Programmet fra Siemens indeholder både vejeceller og transmittere, og Siemens forhandler sortimentet i 196 lande.

- Det giver os jo en styrke, at vi er så bredt funderet globalt, og vi er derfor også altid online i vores serviceorganisation. Vi trækker direkte på de centrale funktioner i Siemens, og vi kan levere indenfor 24 timer, siger Jesper Juul Jørgensen, som oplever et meget varieret behov hos vejecelle-kunderne.

- Vi repræsenterer et meget enkelt vejesystem, som kan bobles op på eksisterende Siemens-anlæg, men vi sælger også enheder, der bruges i andre systemer, siger produktchefen, der har både maskinbyggere og en bred vifte af store procesvirksomheder på kundelisten.

Og så er der de kunder, der har behov for blot en enkelt meget simpel måling i deres virksomhed tilkoblet en transmitter. Måske er det en måling, der i dag foretages manuelt og nedskrives med blok og blyant.

- Sådan arbejdes der fortsat mange steder, det er der ingen tvivl om, siger Jesper Juul Jørgensen.

Vejecellerne fra Siemens er ATEX-godkendt, og når de installeres, så sker det gennem Siemens Solution Partnere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094