23948sdkhjf

Ny fiberlaser øger konkurrenceevne hos Skandia

Den østjyske virksomhed Skandia Laser Teknik har travlt. Det betyder flere folk i virksomheden og nye maskiner i produktionen
Der er travlt hos Skandia Laser Teknik, der opgraderer i virksomheden.

Både på kontoret til programmering, men også i produktionen til at vand- og laserskære, bukke, efterbehandle og pakke.

- Inden for de sidste to år har vi ansat omkring 15 nye medarbejdere. Både i administrationen og i produktionen, forklarer Peter Nymand.

Men det er ikke kun på mandskabssiden, at man har haft behov for at få flere kompetencer. Virksomheden investerede i starten af året i en 6 kw Bystronic fiberlaserskærer med tårn.

- Den skærer betydeligt hurtigere end vores andre laserskærer, så den er med til at øge vores konkurrenceevne, siger han.

Han forklarer, at fiberlaseren egner sig specielt godt til tyndpladeskæring.

Virksomheden har en politik om at investere i nyt maskineri hvert andet år for:

- På den måde sikrer vi, at vi kan blive ved med at ligge i forrest i branchen.

Det er dog ikke kun grejet, der bliver opdateret. Også medarbejderne får opgraderet deres kompetencer og sendes på kursus i de nye anlæg, så de er klædt på til at kunne betjene de nye funktioner.

Han peger desuden på, at det giver glade medarbejdere, at de passer en enkelt maskine.

- De får ejerskab over deres maskine, deres arbejde og dermed også virksomheden, siger Peter Nymand.

I dag råder virksomheden over otte laserskærere, to vandskærere, afgratningsmaskiner og en maskinafdeling til undersænkning, boring- og gevindarbejde.

Vækst i fødevarebranchen
Virksomheden tilbyder skæring i flere forskellige materialer. For eksempel kan de i stål, aluminium, gummi, isolering, træ og plastik skære i materialetykkelser op til 80 mm.

Skandia Laser Teknik oplever også en stigning i leverancer til fødevareindustrien.

- Vi kan klart mærke, at der er en stigning i efterspørgslen på varer i rustfri stål, siger Peter Nymand.

Derfor er skæringen delt op i separate afdelinger, så de behandler sort stål for sig og rustfri stål for sig. Det kan nemlig give problemer i overfladen, hvis man bruger samme maskine til at skære forskellige typer stål.

Peter Nymand oplyser desuden, at virksomheden kun benytter vesteuropæisk stål, for på den måde at sikre sig, at materialet har den bedst mulige kvalitet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.182