23948sdkhjf

Nye ordrer til Hoyer

Motor-leverandøren har fået sin første ordre på en ny marine-bremsemotor.
Tilbage i juni 2015 på Nor-Shipping messen i Norge lancerede Hoyer officielt sin Marine Brake Motor, og nu har man modtaget de første ordrer på denne nye motortype. Siden Nor-Shipping er bremsemotoren blevet præsenteret på alle større markeder, og det internationale salgsfremstød afsluttes på Sea Japan-messen, der afholdes til april i Tokyo.

Motoren er designet specielt for winch- og kranapplikationer til marine- og offshore-markederne, hvilket har gjort det muligt at målrette indsatsen i endnu højere grad end normalt. Jonas Løgstrup Hansen, marketing manager hos Hoyer, forklarer:

- Adskillige af de potentielle kunder til dette produkt er allerede eksisterende kunder, der bruger vores standard marine-motorer til deres øvrige produktprogram. Derfor har vi den klare fordel, at vi allerede kender mange af bremsemotor-kundernes specifikke setup og leverandørkrav. Ud over dette er vi på hjemmebane i marinebranchen, og har dermed et stærkt netværk og relationer, som vi kan drage nytte af.

Før lanceringen blev der derfor gjort et grundigt stykke forarbejde, hvor både kundernes kommercielle samt tekniske krav til bremsemotoren blev specificeret for at opnå størst mulig indsigt. Dette var gældende for områder såsom leveringstid, applikationsvariationer og dokumentation.

Noget tyder på, at det indledende fodarbejde har givet pote, og Hoyer har nu modtaget ordrer i både Europa og Asien på den nye motor. Dette er på trods af den nuværende nedgang på de internationale marine- og offshore-markeder, hvor antallet af nybygningsordrer er faldet drastisk. Det vigtige kinesiske marked har som eksempel oplevet et ordrefald på 47 procent i 2015. Thomas Klausen, CEO, Hoyer Motors Asia, har et bud på, hvordan dette hænger sammen:

- Fra både eksisterende samt potentielle kunder har vi oplevet en stor interesse for bremsemotoren, selvom timingen for lanceringen af et nyt marine- og offshoreprodukt kunne have været bedre, markedssituationen taget i betragtning. På den anden side så er der mange virksomheder i de her brancher, som oplever, at konkurrencen nu er intensiveret, hvilket gør dem mere åbne over for nye løsninger. På den måde så kan recessionen faktisk både ses som en udfordring samt en mulighed. For mange virksomheder er det nu en nødvendighed at optimere deres produkter og supply chain, siger Thomas Klausen.

Efter at have modtaget de første ordrer er der optimisme at spore hos Hoyer i forhold den videre introduktion af bremsemotoren, og man er overbevist om, at flere ordrer og nye kunder venter lige om hjørnet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079