Udskydelsen af indkøbet af nye jagerfly hindrer ny vækst og nye arbejdspladser.
Sådan lyder meldingen fra Falck Schmidt Defense, der har indgået tre såkaldte Memorandum of Understandings (MOU) – på dansk "hensigtserklæringer" – med de to kampflyproducenter Boeing og Airbus.
- Muligheden for at skabe vækst og arbejdspladser ud fra de aftaler, kommer først i spil, når der er truffet et valg, siger Jan Falck Schmidt, der ejer og er direktør i virksomheden.