23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Industribejdsning Nord fordobler kapaciteten

Den nordjyske overfladebehandler er klar med en udvidelse af produktionen.

Den 1. februar var en tiltrængt udvidelse af produktionsfaciliteterne klar hos Industribejdsning Nord – en udvidelse man gik i gang med i oktober.

- Vi har bygget til, så produktionen er blevet dobbelt så stor. Vi har udvidet med 310 kvadratmeter, så vi nu har 620 kvadratmeter. I de nye faciliteter vil vi kunne spraybejdse og skylle ting, siger direktør og indehaver Søren Rønnov Nielsen.

- Der er ny kran, ny ventilation og så videre. Vores nye kran kan løfte fem tons, og samtidig er porten blevet øget til 5x5 meter, og det giver lidt mere frihed til emnerne, tilføjer han.

Presset kapacitet

Han forklarer videre, at udvidelsen skyldes, at den nordjyske virksomhed har været presset på kapaciteten på grund af stigende efterspørgsel hos kunderne.

- Vi får rigtig mange henvendelser fra kunder i hele Jylland, og det er blandt andet fordi, at de miljøkrav der stilles i dag bliver skærpet rundt omkring i kommunerne, så flere sender arbejdet ud til underleverandører, forklarer Søren Rønnov Nielsen.

- Samtidig har vi en konkurrent, der er lukket i Herning, så vi kan også mærke, at der kommer flere henvendelser dernede fra, uddyber han.

Kreditforeningen sagde nej

Det har dog ikke været helt uden sværdslag for Industribejdsning Nord at få det nye byggeri på plads. Det er nemlig stadig et problem for mindre virksomheder at skaffe finansiering, oplever Søren Ronnov Nielsen.

- Selv om vi har haft sorte tal på bundlinjen siden 2003, så har kreditforeningen ikke været interesseret i at investere i sådan noget her, fortæller han.

- Så det har kun kunnet lade sig gøre, fordi jeg har lavet en rigtig god ordning med min bank, slutter Søren Rønnov Nielsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.082|instance-web02