23948sdkhjf

Eltronic vil hyre løs på Sjælland

Ingeniørvirksomheden etablerer automationshus med øje for nyt marked
Udviklingshuset Eltronic skruer op for sin automationsforretning med en ny enhed i Herlev. Satsningen betyder, at virksomhedens automations-division skal opruste på mandskabssiden.

Læs også: Massehyringer og tocifret millionoverskud hos Eltronic

- Der er stor aktivitet og ikke rigtig nogen arbejdsløse her. Så under forudsætning af at vi kan skaffe det, forventer vi at ansætte 10-15 medarbejdere i Herlev i år, siger grundlægger, medindehaver og direktør hos Eltronic Lars Jensen, der sidste år ansatte de første syv personer på Sjælland.

Ruster sig til vækst
Eltronics nyligt offentliggjorte regnskab viser et tocifret millionoverskud på bundlinjen – og det til trods for, at virksomheden har investeret tungt for imødekomme et stort vækstpotentiale:

Massehyringer og tocifret millionoverskud hos Eltronic
Planen er, at enheden i Herlev skal fungere som en forlænget arm fra domicilet i Hedensted, der traditionelt har forsynet virksomhedens automationskunder med både software og hardware. Men investeringen er også en del af en større offensiv over for et nyt kundesegment:

- Vi udvider inden for produktions- og automationssystemer med et brohoved i Herlev. Enheden skal udvikle platforme og teknologier til anvendelse i den farmaceutiske industri, forklarer Lars Jensen.

Sidste år blev automationsdelen, der står for omtrent 40 procent af aktiviteten hos Eltronic, udskilt i sin egen division kaldet Production Systems. Formålet med divisionaliseringen er at skærpe indsatsten over for ingeniørvirksomhedens kernekunder, hvor pharma-segmentet altså slår ud på radaren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095