23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Rekord i antal skoleelever til DM i Skills 2016

De kommer fra Brønderslev og Bornholm. 80 skoleklasser sætter deltagerrekord i konkurrencen Skills Stafetten under dette års DM i Skills.

Så når DM i Skills 2016 afvikles i Messe C i Fredericia 4. til 6. februar, er det ikke kun de cirka 300 erhvervsskoleelever fra 36 konkurrencefag, der er i kamp.

Det er 8.-klasses-elever, der har kvalificeret de i alt 80 skoleklasser til finalen i Skills Stafet fredag den 5. februar.

- Så mange skoleklasser til Skills Stafetten er rekord, siger SkillsDenmarks formand, Jesper Juul Sørensen.

Under kyndig ledelse af TV-værten Jacob Riising kæmper hold på tre fra hver skoleklasse, mens klassekammeraterne hepper. Det gælder om på tid at løse fire-fem praktiske opgaver.

Holdene skal være sammensat af både piger og drenge.

De 80 finale-klasser er fundet regionalt via Skills Stafetter arrangeret på skolerne, ved bymesterskaber eller under introdage på landets erhvervsskoler i løbet af sidste år. Skills Stafetten er nu så udbredt et fænomen, at mere end 45.000 8.-klasseselever fik en sådan oplevelse i løbet af 2015. Det er over 70 procent af hele denne ungdomsårgang.

- Ideen med DM i Skills er at vise de unge og deres forældre, at der er fremtid og spændende udfordringer i en erhvervsuddannelse, siger Jesper Juul Sørensen, formand for SkillsDenmark.

SkillsDenmark forventer også mange skoleelever blandt de mere end 50.000 tilskuere, der ventes at besøge DM. Adskillige kommuner sender elever fra 8.-, 9.- og 10.-klasser med bus mod Fredericia - alene fra Århus afgår 22 busser med i alt 1.047 elever, fra Trekantområdet ventes 6.000-7.000 elever.

- Til DM møder de de ypperste elever fra en lang række erhvervsuddannelser, mens de er i aktion. Og til Skills Stafetten og på "prøv-og-mærk-"standene kan skoleeleverne selv få hovedet og hænderne i sving, siger Jesper Juul Sørensen.

Til DM i 2015 var tilskuertallet 68.000.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web01