23948sdkhjf

Generationsskifte hos H.C. Petersens Maskinfabrik

Medio januar 2016 bød ejer og direktør Hans Christian Petersen, velkommen til Mikkel Mørch som ny medejer og direktør på maskinfabrikken i Haderslev.
Hans Christian Petersen har ejet og ledet virksomheden i over 40 år, og han udtaler i forbindelse med generationsskiftet.

- Jeg byder Mikkel Mørch hjerteligt velkommen her på fabrikken. Mikkel er med sine 40 år og store erhvervserfaring et godt mix af nye kræfter og et stærkt fokus på kunder, kvalitet og produkter til tiden. Jeg mener derfor, at timingen for fabrikken er helt rigtig for at tilføre nye, friske kræfter, hvor det kan ske i en overgang, hvor historikken i høj grad er med. Det har været en vigtig proces at finde den helt rigtige, og det har jeg fundet. Mikkel vil i løbet af den kommende tid overtage fabrikken og drive den videre i den gode ånd, som vi har opbygget. Jeg glæder mig til at introducere Mikkel for alle vores gode kunder, leverandører og andre forretningsforbindelser.

Den tidligere ejer vil således også i den kommende tid have sin gang i virksomheden, men efter planen træder han helt ud af virksomheden i løbet af et par år.

Mikkel Mørch kommer senest fra en lederstilling hos en global dansk koncern, og med i bagagen har han blandt andet en officer-uddannelse fra Forsvaret.

En af hans første, væsentlige opgaver bliver at få landet den endelige ISO 9001-certificering. Til spørgsmålet om fremtidsplaner svarer Mikkel Mørch:

- Vi skal først og fremmest passe godt på vores eksisterende kunder og sikre, at kvalitet, leveringsevne og produktivitet løbende udvikles og forbedres, således at vi kan forblive stærke partnere for vores kunder. Derudover ønsker vi naturligvis at se på, om der er kunder eller partnervirksomheder, der passer naturligt ind i det stærke brand vi har med god kvalitet og meget korte leveringstider indenfor emner i rustfri/syrefast stål.

Udover Mikkel Mørch selv er et par andre lokale kræfter gået med i generationsskiftet og står bag med råd og vejledning i blandt andet selskabets nye bestyrelse, herunder Danitech Support ApS.

H.C. Petersens Maskinfabrik har siden starten i 1974 udviklet sig til en moderne, produktiv virksomhed med stor ekspertise indenfor spåntagende bearbejdning primært i rustfri stål.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094