23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Forventet tilbagegang hos Roblon

Den nordjyske virksomhed kunne i regnskabsåret 2014/2015 ikke leve op til succesen året før.

I alt omsatte Roblon for 227,7 mio. kr. i 2014/2015, og det betød en tilbagegang på i alt 32,1 mio. kr. sammenlignet med året før.

Ifølge Roblons regnskab skyldes tilbagegangen især en nedgang i produktgrupperne ”Kabelfibermaterialer og kabelmaskiner” samt ”Lys”.

Tilbagegangen kunne også aflæses på bundlinjen. Overskud før skat blev mere end halveret fra 53,3 mio. kr. i 2013/2014 til 24 mio. kr. i 2014/2015.

For regnskabsåret 2015/2016 forventer ledelsen en omsætning i niveauet 250 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 25 mio. kr.

- Ledelsen forventer beskedne vækstrater inden for selskabets produktgrupper. Der forventes uændret efterspørgsel i de enkelte produktområder, men offshore-branchen er fortsat udfordret på grund af lave oliepriser. For at understøtte en langsigtet vækst i omsætning og indtjening er der planlagt øgede salgs- og udviklingsaktiviteter i 2015/2016, skriver Roblon.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web01