Fleco i Frederikssund blev snydt af den tyske motorproducent, Deutz AG. Det fastslog Konkurrenceankenævnet i december 2013, men det betyder ikke, at sagen er endt med en sejr for Fleco-ejer Michael Sjøgaard.
Ifølge afgørelsen blokerede Deutz for levering af reservedele til de Deutz-motorer, som Fleco skulle vedligeholde for DSB på IC3-togene. Deutz har dog anket afgørelsen til Sø- og Handelsretten, og fremtiden er derfor stadig uvis for Fleco og Michael Sjøgaard, som efter mere end fem år med juridiske slagsmål står tilbage i ringen som en groggy og forslået bokser med den ene arm halvt i vejret.
Sagen kort:
- Gudskelov tror jeg ikke på, at det ender med en konkurs, men forløbet trækker selvfølgelig tænder ud både økonomisk og personligt, siger direktør Michael Sjøgaard, der beskæftiger fem ansatte i virksomheden, som er blevet part i den potentielt største sag inden for det konkurrenceretlige område herhjemme nogensinde.