23948sdkhjf

Ny direktør til Bowitek

Thomas Thillemann Petersen er blevet ansat som ny administrerende direktør hos rådgivningsvirksomheden.
Thomas Thillemann Petersen er et kendt navn i branchen og har gennem mange år oparbejdet et solidt kendskab til de store og mellemstore virksomheders behov:

- Jeg glæder mig meget til de udfordringer, der venter forude. Bowitek er en virksomhed med betydelige kompetencer og stærke produkter, som jeg er overbevist om har et stort potentiale. Så da muligheden bød sig, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at her er et godt match med det, som jeg selv står for, siger Thomas Thillemann Petersen.

De seneste to-tre år har Bowitek investeret stort i viden, værktøjer og kompetencer - for området har været i en kraftig udvikling, som Bowiteks tekniske direktør, John Rasmussen, forklarer:

- Vi oplevede allerede for et par år siden, at der skulle arbejdes med en helt ny tilgang og ny viden. Maskinsikkerhed var det, vi arbejdede med i "gamle dage", mens vi i dag er nødt til at involvere hele kundens organisation på en helt ny måde, der ruster dem til selv at kunne løfte en del af opgaven, udtaler John Rasmussen, som samtidig udtrykker stor begejstring ved at have fået Thomas Thillemann Petersen som ny direktør.

Den hidtidige direktør og ejer, Stig Kejser Nielsen, træder tilbage efter at have fulgt Bowitek siden 2009, og vil herefter være at finde som bestyrelsesformand i virksomheden.

- Jeg har været med til at bygge en virksomhed op, som er og bliver unik, og som på grund af medarbejderne og deres kompetencer gør en utrolig stor forskel hos vores kunder. Det er bestemt noget, vi kan være stolte af, og det bliver ikke mindst underbygget af, at Thomas har sagt ja til at lede virksomheden, siger Stig Kejser Nielsen, der også indikerer yderligere fokus og strategisk samarbejde inden for blandt andet anvendelse af robotter, hvor risk management skal være med til at cementere Bowiteks fremtid.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094