23948sdkhjf

KJ Maskinfabriken vinder på viden

KJ Maskinfabriken A/S i Esbjerg er blevet en global spiller inden for sit felt. Virksomheden fremstiller procesudstyr til fødevareindustrien, og har kunnet skille sig ud på baggrund af sin viden.
Viden er blevet en nøglefaktor for maskinfabrikken i Esbjerg. KJ Maskinfabriken A/S har siden midten af 1990’erne udviklet sig til en global spiller inden for fremstilling af procesudstyr til fødevareindustrien.

I 1997 slog virksomheden i Esbjerg for alvor igennem på verdensmarkedet, da KJ Maskinfabriken, som den første i verden fremstillede et processystem, der gør det muligt at spore kødet helt tilbage til landmanden.

- Det har for os i høj grad handlet om at få tilført vores jern viden, og når man først har sat den proces i gang, er der ingen vej tilbage. Men det er en nødvendighed, hvis man skal klare sig i et marked, som vores, hvor der er blevet færre aktører i takt med, at konkurrencen er blevet skærpet betydeligt de senere år, siger adm. direktør Ulrik Gammelgaard til Dagbladet Børsen.

Virksomheden eksporterer primært sine produkter men har også danske kunder. Blandt andet kan nævnes Danish Crown som en af KJ Maskinfabrikens store kunder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.252