Selv om de gerne ville, er det umuligt for Bladt Industries at skabe vækst baseret på dansk arbejdskraft. Der er ganske enkelt ikke ledige metalarbejdere at skaffe i Aalborg-området, og derfor er man i stigende grad nødt til at kigge uden for Danmarks grænser, skriver Berlingske Tidende.
- Det varierer meget, hvor mange vi er nødt til at hente fra udlandet. Når vi har flest ordrer, er det et tocifret procenttal. Men i snit er det vel cirka 20 procent af vores folk i Danmark, som er hentet fra udlandet. I en lav periode kan det være lidt lavere, og i en høj periode, kan det være lidt højere, siger administrerende direktør Jan Kjærsgaard til avisen.
Han frygter, at der bliver endnu mere kamp om både de faglærte og lærlinge i fremtiden.
