23948sdkhjf

Gamle møller skal fordoble KK-selskabs omsætning

For to år siden havde producenten af styringer til vindmøller KK Group mindre end 50 mio. kr. i omsætning på service af ældre vindmøller. Om to år skal det runde 200 mio. kr.
KK Group vil have en større del i det hurtigt voksende milliardmarked for service af ældre vindmøller verden over. Til formålet har gruppen etableret KK Wind Solutions Service, som skal tage hånd om alle aktiviteter inden for service af elektriske komponenter i vindmøller. Det skriver Børsen.

Firmaet har allerede 80 ansatte. Hovedsædet er i Ikast, men der er også folk rundt om i Europa og USA.

Serviceområdet stod i 2014/2015 for en omsætning på 100 mio. kr. hos KK Group. Det er mere end en fordobling sammenlignet med to år tidligere. Og ser man frem, skal tallet være mere end det dobbelte igen om to år.

- Det ser ud til at lykkes for os på dette felt, som vi de seneste år har haft strategisk fokus på. I vindenergisektoren generelt vokser forretningsområdet reparation og service af møller, som er ude af vindmølleproducenternes femårige servicegaranti på nye møller, hurtigt. Og det går faktisk rigtig godt for os på den del, der handler om det el-tekniske. Det vokser noget mere end vores traditionelle forretning, siger administrerende direktør i KK-Group, Tommy Gundelund Jespersen, til Børsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.113