23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt om navne: Forfulgt af Mitsubishi-agentur

Ole Kronborg er blevet ansat hos Melcnc, hvor han blandt andet skal være med til at booste salget af Mitsubishi-styringer i Danmark.

Ole Kronborg kommer til Melcnc med mere end 25 års erfaring. Her får han titel af salgs- og applikationstekniker.

- Jeg har været hos DMG Mori Seiki i halvandet år som servicechef noget af tiden, og inden da var jeg hos CNC.dk i halvandet år som chef, fortæller Ole Kronborg.

Før det var han 10 år hos Elcon CNC og inden da yderligere 9½ år hos ABB. Derudover er det blevet til tre år hos Mazak og 5½ år hos ER Electric, hvor han blev udlært i sin tid.

Hos Melcnc skal Ole Kronborg blandt andet understøtte virksomhedens nye agentur på Mitsubishi-styringer samt tilhørende servo-motorer, servo-controllere og spindler, og her er han på hjemmebane.

- Jeg fik forhandlingen af Mitsubishi-styringerne tilbage i 1996, og så har de fulgt mig lige siden bortset fra de sidste tre-fire år, hvor der ikke har været nogen forhandler i Danmark, siger Ole Kronborg.

- Som sælger hos Melcnc kommer mit hovedfokus til at ligge på Mitsubishi-styringerne og programmering af disse, men servicemæssigt skal jeg også tage mig af en del Fanuc-styringer, slutter han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|instance-web03