23948sdkhjf

Certificeringer er godt givet ud

En EN1090-certificering og en certificering som leverandør til offshore-industrien har sat ekstra gang i produktionen hos Overbeck Stål.
- Certificeringerne har jeg bandet langt væk, men de har været godt givet ud. Man får styr på kvalitetssikringen og de daglige procedurer for alting, konstaterer Kristian Overbeck Sørensen, der er indehaver af Overbeck Stål.

Han var ellers på nippet til at opgive, da EN1090-certificeringen trak i langdrag. Han havde brugt mere end 70.000 kr. på processen, men en snak med brancheorganisationen Arbejdsgiverne og et konsulentskifte satte skred i tingene.

- En af de største grunde til, at vi overhovedet har fået certificeringerne, er Jens Krogsgaard fra Arbejdsgiverne, der har været meget ihærdig med at ringe til os og forklare nødvendigheden af det. Det er vigtigt, når man skal certificeres, at man kigger på sig selv og siger: ”Hvor vil jeg hen med det her”. Og så skal man ringe til sin organisation og spørge dem, om de kender en konsulent, der matcher dine behov, forklarer Kristian Overbeck Sørensen.

- Alle kan komme igennem, selv om det ser skræmmende ud, men det kræver bare den rigtige indgangsvinkel, supplerer han.

Stort projekt hos Arla
Den nordjyske virksomhed har traditionelt haft en del kunder inden for fødevareindustrien, men med EN1090-certificeringen i udførelsesklasse 3 er et helt nyt forretningsområde begyndt at blomstre.

- Vi har haft et stort projekt med rustfri bygningsstål nede hos Arla – det er første gang, vi nogensinde har lavet noget til Arla. Der var andre, der havde fået buddet, men de kunne ikke levere i den kvalitet, der var krævet, og så sprang vi til, siger Kristian Overbeck Sørensen.

Siden certificeringen kom i hus har Overbeck Stål tredoblet sin omsætning inden for bygningsstål

Flere medarbejdere
Udover leverancerne til byggeriet er den nordjyske virksomhed også blevet certificeret som leverandør til offshore-industrien, og også her har det skubbet aktivitet i gang.

- Vi har produceret til offshore før. Vi har blandt andet lavet en hydraulikstation for DNV, i rustfri, syrefast stål, så kvalitetssikring er ikke nyt for os, men det er trods alt nemmere at hente opgaverne, når man har papir på, at kvaliteten er i orden, fortæller Kristian Overbeck Sørensen, og tilføjer:

- Vi har nogle kompetencer, som ikke så mange kender til. Vi kan for eksempel svejse i super duplex med de krævende certifikater, der hertil medfølger, og det er selvfølgelig vigtigt at få fortalt til omverdenen.

Den øgede aktivitet betyder, at Overbeck nu udvider med en ekstra produktionshal på 700 kvadratmeter, og også mandskabsmæssigt er der blevet oprustet.

- Vi har ansat fire mere i år og søger stadigvæk folk. Det er en lagermand, to rustfri smede og en sort smed. Og så har vi fået en rustfri stållærling ind, samt fast tømrer, slutter Kristian Overbeck Sørensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078